Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Kirkebjerg Terrassen
For en gruppe af grundejere har Vesthardt Arkitekter udarbejdet en byvision samt lokalplanen 237 Kirkebjerg Terrassen, for et fremtidigt helt ny bykvarter i Brøndby. Projektet er under udvikling frem mod byggemodning. Lokalplaneen er udarbejdet i samarbejde med grundejere og Brøndby Kommunes planlægningsafdeling.
Ved at arbejde med facader og materialer i en bebyggelsesstruktur med en stor detaljeringsgrad kan der skabes gode rammer for et mangfoldigt byliv. Det tilstræbes, at bygningerne i området tilsammen skaber en funktionel og arkitektonisk helhed med plads til kreativitet og variation i bebyggelsen. Det er intentionen, at den samlede bebyggelse fremstår åben og indbydende, således at der skabes mulighed for en god sammenhæng med de omkringliggende kvarterer. Det ønskes endvidere, at bebyggelsen mod Søndre Ringvej gennem sin arkitektoniske karakter signalerer et moderne bolig- og erhvervsområde med en attraktiv profil. For at sikre kvaliteten af ude arealerne, således at der skabes byrum og opholdsarealer med lys og luft, skal der i forbindelse med udarbejdelse af bebyggelses- og beplantningsplaner udarbejdes landskabsprojekt, skyggediagrammer og redegøres for vindforhold.
Vesthardt Arkitekter har udarbejdet lokalplan 237 på baggrund af et skitseprojekt for byggeri i lokalplanområdet.