Firmanavn · adresse · Tlf. xx xx xx xx · info@mail.dk
Sundhedscenter Hinnerup
skal være et hus, som er rart at være i både for patienter og som arbejdsplads.
Vi har bestræbt os på at løse funktionerne og give form til en fremtidig ramme så der opnås gode arbejdspladsforhold og samtidig give en god og tryg oplevelse når man kommer i huset som patient. Huset skal have en let og uformel atmosfære, der både udtrykker menneskelighed og en professionel behandling.
Både paradis og rumraket !
Bygningsanlæg og landskab
Det nye lægehus er placeret i en forstadssituation med dennes særlige blanding af landskab og bebyggelse. Det forpligter bygningsanlægget til på en gang at tilpasse sig kulturlandskabet og samtidig markere sig i det.
Grunden består af et let skrånende topplateau mod nord og en smule stejlere terræn ned mod et lavere plateau med villabebyggelse.
Terrænet giver en enestående udsigt over landskab, marker, skov og bebyggelse.
Udsigten er det primære i bygningsanlægget. Ved at placere konsultations rummene og venteværelset mod udsigten placeres det nye lægehus som et point de vue på toppen af Sletten.
Bygningen vil mod sydvest løfte sig lidt ud af terrænet for på denne måde, let svævende, at markere sin tilstedeværelse i kvarteret.
Vesthardt Arkitekter